Kulmule med risotto
Kulmule er en lækker dansk fisk, som bl.a. er kendt for sit kød, der er meget saftigt. Det saftige kød sikrer, at man ved tilberedningen af fisken nemmere undgår, at kødet bliver tørt. Du er derfor næsten altid garanteret en saftig fiskeret, når du vælger kulmule. Kulmule er desuden i sæson næsten hele året, hvilket gør fisken til et oplagt valg, når du skal vælge fisk til menukortet i dit professionelle køkken.
Vi giver dig her en lækker opskrift på kulmule med risotto. Velbekomme!
Tilberedning
Risotto
Start med at opvarme din hønsefond. Brug en mindre gryde og sauter løg og hvidløg i olie ved svag varme. Tilsæt risene og vent til de har opsuget fedtstoffet og er klare. Tilsæt hvidvinen, og lad nu alkoholen fordampe i et par minutter. Kom den opvarmede hønsefond i lidt af gangen. Lad dernæst risene opsuge fonden uden omrøring. Efter ca. 15 – 20 minutter er risene færdige. De skal have en let cremet konsistens. Rør til sidst smør, parmesan og østershatte i. Smag til med salt og peber.
Kulmule
Skær kulmulen i portionsstykker. Salt dem på kødsiden. Hæld olie på en panden og tilsæt derefter smør. Steg fisken på skindsiden i ca. 3 – 4 minutter.
Server med lidt persille og ekstra parmesan.
Velbekomme!
Ingredienser
225 g kulmule
Smør til stegning
Salt og peber
Risotto
2½ dl. risottoris
Ca. 1 l. hønsefond
2 dl. hvidvin
1 skalotteløg
1 fed hvidløg skåret i fine tern
200 g østershatte
1 dl. fint revet parmesan
3 spsk. smør
Køb kulmule fra Strandby Fisk
Find vores udvalg af kulmule på Dagrofa Foodservice webshoppen.
Køb kulmule nu